Sales executive -Kurset der øger jeres salg med 25-30% ellers er det grtatis!

DKK15,000.00

29 på lager

Vil du op i top 10?

29 på lager

Varekategori:

Beskrivelse

SalesExecutive -Fra en af de gode til en af de bedste

Det er i virkeligheden ikke meget, man kan sige med sikkerhed, men Salgskonsulenterne vover pelsen og siger, at vi er fuldstændig sikre på, at alle sælgere har uudnyttet potentiale. Det altid er muligt at blive bedre – så selvom du har tordnende succes med dit salg, vil der være områder, du kan optimere. Det gælder både individuelt og på organisationsniveau.

Salgskonsulenternes intensive kursus SalesExecutive for sælgere og salgschefer tager udgangspunkt i den eksisterende kernefaglighed hos kursisterne. I er sælgere, I skal ikke lære, hvilken ende af telefonen, lyden kommer ud af, eller at det typisk kræver mange opkald at få en aftale– vi vil i løbet af kurset berøre visse af de fundamentale dele af salgsprocessen, fordi man som fagperson ofte har gavn af at tage sig tid til at se på de grundlæggende dele af sit ekspertområde og ”genopdage” kernen – men udgangspunktet er, at I er gode sælgere. Nu skal I være blandt de bedste sælgere.

Tilgangen under hele kurset er så konkret som muligt og så direkte rettet mod jeres praksis. Sælgere er sjældent læseheste, men holder af handling – skal de acceptere teori, skal de kunne se en direkte fordel i forhold til praksis. Det tilgodeser vi gennem et opgaveorienteret kursus, der aktiverer kursisterne og giver handlingsanvisninger frem for teoretisk overbygning.

Salg er en blanding af teknik og personlighed, og vi tilgodeser begge dele på kurset. Der er masser af teknik, praktiske arbejdsprocesser osv. som altid kan gøres bedre, og det kommer til at fylde en del. Men vi arbejder ud fra den erfaring, at du som sælger kommer længere med en vindende personlighed og svag teknik, end du gør med vinderteknik og en utiltalende personlighed.

På kurset arbejder vi med at optimere dit salgs-mindset. Vores holdning er, at sælger starter med selv – vi kan som professionelle sælgere ikke levere optimalt, hvis vi spiller en rolle. Vi skal være os selv, for det er vi bedst til, og så skal vi sørge for, at vi er personer, andre folk ønsker at være sammen med, blive rådgivet af og gøre forretninger med. Kundens psykologi kommer også på bordet, og så træner vi, hvordan dit vindende væsen og kundens bedst arbejder sammen om at løse problemer og skabe værdi. Det er nemlig kernen i alt salg – er man ude for at tage kundernes penge med andet end værdiskabelse og problemløsning for øje, er man ikke sælger men svindler. Vi arbejder med vores eget syn på det at sælge, og hvorfor vi kan være stolte af at være sælgere.

Praktiske oplysninger

Kurset strækker sig over to dage med forplejning mv. Der er materiale inkluderet, både til at understøtte selve kurset og til at bruge individuelt samt i organisationen efterfølgende. Ligeledes følger vi op på jeres implementering og oplevelser af kursets effekt i tiden efter kurset. Kurset løfter både den enkelte sælgers performance og jobtilfredshed, og organisationens bundlinje.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Sales executive -Kurset der øger jeres salg med 25-30% ellers er det grtatis!”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *